Er det skadeligt at snooze? Her er hvad forskningen siger

Nej — og det er værd at sige rent ud, fordi næsten alle andre siger det modsatte. Den bedst kontrollerede undersøgelse, der findes på området, fandt ingen skadelige virkninger af at snooze en halv time. Hverken på nattesøvnen, humøret, stresshormonet kortisol eller evnen til at tænke klart lige efter opvågning. Hvis noget, gik det en anelse den anden vej.

Det betyder ikke, at snooze er en god idé. Det betyder, at problemet ligger et andet sted, end du er blevet fortalt.

Hvad forskerne rent faktisk gjorde

I 2024 offentliggjorde Tina Sundelin og kolleger fra Stockholms Universitet et studie i Journal of Sleep Research. Det bestod af to dele.

Først spurgte de 1.732 mennesker om deres morgenvaner. Snooze viste sig at være mest udbredt blandt unge og blandt aftenmennesker — dem, der har svært ved at falde i søvn tidligt.

Derefter tog de 31 vante snoozere ind i et søvnlaboratorium i to nætter. Den ene morgen måtte de snooze i 30 minutter. Den anden morgen skulle de op ved første alarm. Så målte forskerne søvn, kognitive tests, kortisol i spyt, søvnighed og humør.

Forskernes egen konklusion var, at en halv times snooze ikke har negative konsekvenser for nattesøvnen eller for søvninertien — og at de så enkelte positive udslag.

Det vigtige forbehold

Forskerne var selv de første til at sætte grænser for, hvad studiet viser. Deltagerne var udelukkende vante snoozere, som havde nemt ved at falde i søvn igen mellem alarmerne. Som forfatterne formulerer det: snooze er sandsynligvis ikke for alle.

Ligger du vågen og irriteret mellem alarmerne, gælder resultatet ikke dig. Så får du hverken søvnen eller den lette opvågning — kun ventetiden.

Og 31 personer er et lille studie. Det er godt kontrolleret, men det er ikke et endeligt svar. Sådan er søvnforskning: den bedste undersøgelse på et område er tit den eneste.

Hvad snooze så faktisk koster

Her bliver tallene store. I maj 2025 offentliggjorde forskere fra Mass General Brigham sammen med søvn-appen Sleep Cycle den hidtil største opgørelse af snooze-adfærd i Scientific Reports. De havde data fra 21.222 mennesker og 3.017.276 nætter.

Type	Andel	Minutter pr. dag
Storforbruger (snoozer > 80 % af morgenerne)	45,2 %	20,2 min
Moderat (40–60 %)	27,9 %	6,3 min
Let (< 20 %)	26,9 %	3,0 min
Scientific Reports, 2025 · Der blev snoozet mest på hverdage — altså de dage, hvor man skal noget.

Tyve minutter om dagen er ti timer om måneden. Det er ikke et helbredsproblem. Det er en arbejdsuge om året, brugt på at ligge halvvågen i en tilstand, ingen ville vælge, hvis de skulle vælge den om.

Hvorfor alle andre siger det modsatte

Søg på «er snooze skadeligt», og du finder side efter side, der forklarer, at du ødelægger din søvncyklus, forvirrer din hjerne og starter dagen i kortisol-chok. Det er værd at vide, hvor de påstande kommer fra.

• «Du starter en ny søvncyklus, du ikke kan nå at fuldføre.» Idéen lyder logisk, men den behandler søvncyklusser som noget, der starter forfra på kommando. Sundelin-studiet målte faktisk, hvad der skete — og deltagerne fik over 20 minutters søvn i snoozevinduet uden negative udslag.
• «Snooze giver forhøjet kortisol.» Studiet målte kortisol i spyt. Der var ingen klar effekt.
• «Det ødelægger din døgnrytme.» Tredive minutters variation gør ikke det. Det, der flytter en døgnrytme, er at vækketiden hopper flere timer mellem hverdag og weekend — social jetlag, ikke snooze-knappen.

Der er en simpel grund til, at den forkerte version er den mest udbredte: den er nemmere at skrive, og den giver et klarere råd. «Det er ikke farligt, men det koster dig tid, og det løser ikke dit egentlige problem» er et dårligere overskriftsstof end «snooze ødelægger din hjerne».

Hvem bør holde op alligevel

Studiets resultat gælder vante snoozere, som falder let i søvn igen. Der er tre grupper, hvor regnestykket ser anderledes ud:

Hører du til en af dem, er argumentet for at stoppe ikke sundhed. Det er, at snoozen ikke giver dig noget tilbage.

Det egentlige problem er ikke søvn. Det er beslutningen.

Når alarmen ringer, er du i det, der hedder søvninerti: den periode efter opvågning, hvor hjernen endnu ikke kører. Den varer typisk 15–30 minutter, kan trække ud i en time eller mere, og rammer komplekse beslutninger hårdere end simple bevægelser. Den bliver værre af søvnunderskud og af at blive vækket fra dyb søvn.

Det er i præcis det vindue, du beslutter, om du står op. Du træffer dagens første beslutning på det tidspunkt, hvor du er dårligst til at træffe beslutninger — og du træffer den, mens du ligger ned, varm, med lukkede øjne og en knap inden for rækkevidde.

Snooze er ikke et viljesproblem. Det er et designproblem. Beslutningen bliver truffet af en hjerne, der ikke er vågen endnu, i en situation der er bygget til at sige ja.

Det forklarer også, hvorfor gode råd sjældent virker. «Bare stå op» er en instruks til en hjerne, der ikke er på arbejde endnu.

Så: skal du holde op med at snooze?

Hvis du snoozer ti minutter, falder let i søvn igen og alligevel når det, du skal — så er der ikke noget forskningsmæssigt argument for at stoppe. Det skal du ikke have dårlig samvittighed over.

Men snoozer du fordi du ikke vil op, og kommer for sent, og starter dagen bagud — så er snoozen ikke problemet. Den er symptomet. Problemet er, at afgørelsen ligger i en hånd, der ikke er vågen.

Den eneste type løsning, der pålideligt virker på det, er at fjerne valget fra sengen. Ikke mere disciplin. Mere afstand.